Når du skal købe bolig, er det en god idé at have styr på, hvordan realkreditlån fungerer. Du bør kende forskellen på fast og variabel rente samt hvilke udgifter og regler, der følger med. Et realkreditlån giver mulighed for at finansiere boligen til en lavere rente end et traditionelt banklån. Det er dog vigtigt at forstå begreber som bidragssats, etableringsgebyr og udbetalingskrav, før du træffer dit valg. Realkreditlån giver ofte fleksible muligheder såsom afdragsfrihed i en årrække eller muligheden for omlægning, hvis økonomien eller renteniveauet ændrer sig. En grundig forståelse og sammenligning af lånetyper kan få betydning for din langsigtede økonomi.
Lånetyper for realkreditlån
Når du vælger lån, er det afgørende at kende forskellen på fastforrentede og variabelt forrentede lån. Valget påvirker både de månedlige udgifter og de fremtidige muligheder. Det er ikke kun en beslutning om renteform, men også et spørgsmål om risikovillighed og planlægning.
Forskellen på fast og variabel rente
Et fastforrentet lån giver en rente, der forbliver den samme i hele løbetiden, typisk i op mod 30 år. Fordelen ligger i den økonomiske forudsigelighed, som gør det lettere at udarbejde et stabilt budget. Mange vælger denne model, når sikkerhed vægtes højere end udsigten til potentielle besparelser.
Et variabelt lån ændrer sig løbende i takt med markedsrenten, hvilket udgør både en mulighed og en risiko. Renten kan justeres med faste intervaller på for eksempel 1, 3 eller 5 år. Der kan opnås en lavere ydelse i begyndelsen, men usikkerheden er større, da betalingen kan stige, hvis renteniveauet går op.
Fordele og ulemper ved lånetyperne
Fastforrentede lån giver tryghed, men renten er typisk højere til at begynde med. Dermed kan den samlede betaling blive dyrere, hvis markedsrenterne gennem længere tid ligger lavere end den aftalte faste rente. Til gengæld kan sådanne lån give gode muligheder for omlægning, hvis renterne falder. Et lån med variabel rente kan være attraktivt i perioder med historisk lave renter. Det kan give mærkbart lavere udgifter på kort sigt. Ulempen er usikkerheden, da stigende renter medfører højere ydelser. Derfor kræver denne type lån en økonomi, der kan bære udsving.
Krav til belåning og udbetaling
Realkreditlån er underlagt forskellige regler for, hvor stor en del af boligværdien, der kan finansieres. Grænsen afhænger af ejendomstypen, og det er vigtigt at kende disse regler, inden du lægger budget.
For ejerboliger er det normalt muligt at låne op til 80 % af boligprisen. For sommerhuse ligger grænsen typisk på 75 %, mens erhvervsejendomme ofte ikke kan belånes til mere end 60 %.
Som boligkøber skal du selv finansiere resten gennem opsparing eller supplerende banklån, ligesom en kontant udbetaling typisk kræves på mindst 5 %. Disse forhold kan få stor betydning for, hvor meget du skal have til rådighed, inden du indgår en bolighandel.
Omkostninger ved realkreditlån
Et realkreditlån indebærer forskellige udgiftsposter, som det er væsentligt at danne sig et overblik over. Disse omfatter både løbende betalinger og engangsudgifter i forbindelse med oprettelse eller omlægning.
Bidragssatser
Bidragssatsen er en ekstra udgift ud over renten, som betales til realkreditinstituttet. Den beregnes efter boligens værdi og lånets størrelse og udgør en central del af ydelsen. Jo højere belåningsprocenten er, desto højere bliver satsen. Hvis du vælger afdragsfrihed, vil bidragssatsen typisk stige, da instituttet løber en større risiko. Det er derfor en god idé at se nøje på, hvordan bidragene påvirker den samlede betaling gennem lånets løbetid.
Gebyrer og andre omkostninger
Udover renter og bidrag vil der ofte være gebyrer i forbindelse med oprettelse og omlægning. Det kan handle om tinglysningsafgift, ekspeditionsomkostninger eller enkelte administrationsgebyrer.
Disse udgifter kan variere afhængigt af ejendomstype og lånets størrelse. Derfor kan en sammenligning mellem forskellige långivere være relevant, da de samlede gebyrer har betydning for, hvilket lån der i sidste ende er mest økonomisk fordelagtigt.
Muligheder for afdragsfrihed
Afdragsfrihed indebærer, at du i en periode typisk på op til 10 år kun betaler renter og bidrag, men ikke nedbringer gælden. Denne model kan give økonomisk luft på kort sigt. Det kan være en fordel, hvis du ønsker lavere ydelser i en periode, hvor du eksempelvis prioriterer andre udgifter. På længere sigt betyder det dog, at du skal afdrage mere senere, hvilket er vigtigt at have med i overvejelserne.